Menu

Arbejdspladslicens for statslige virksomheder

Bliv compliant og lovliggør medarbejdernes brug af ophavsretsligt beskyttet materiale.

GDPR, cookies og persondatapolitik kender de fleste. Men som statslig institution skal I også aktivt tage stilling til ophavsret. Ellers må jeres medarbejdere nemlig ikke downloade eller gemme tekstindhold fra internettet eller kopiere rapporter, tidsskrifter, bøger og lign. Gør de det uden en tilladelse, krænker de ophavsretten.

 

 

Det kræver tilladelse at bruge andres indhold – også det, der findes på internettet
Når medarbejderne downloader PDF’er, tager screenshots af hjemmesider, copy-paster fra årsrapporter eller sender uddrag fra nye markedsundersøgelser, så anvender de faktisk andres materiale. Og dét kræver tilladelse fra dem, der har skabt materialet – også selvom det hele ligger frit tilgængeligt på internettet. Det kræver Ophavsretsloven.

Copydan Tekst & Node er ejet af alle dem, der skriver og producerer tekster, noder og billeder. Derfor kan vi tilbyde jer at indgå aftale om én samlet arbejdspladslicens til at anvende ophavsretsligt beskyttet materiale som et led i medarbejdernes arbejde. 

 

“Copydan Tekst & Node er som de eneste i Danmark godkendt af Kulturministeriet til at indgå aftaler på vegne af samtlige danske og udenlandske rettighedshavere. En arbejdspladslicens hos os dækker derfor kopiering af alverdens skrevne materialer.”

Hvad må man MED og UDEN en Arbejdspladslicens?

Vi tilbyder én samlet licens, som gør det muligt at downloade, copy-paste og kopiere ophavsretsligt beskyttet tekst-indhold på arbejdspladsen.

ARBEJDSPLADSLICENSEN giver meget brede muligheder for at bruge andres materiale. Men der er begrænsninger, som I skal sørge for at holde jer indenfor. Dem kan I læse nederst på siden.

 

Eksklusivt med en arbejdspladslicens
En Arbejdspladslicens giver jer også mulighed for helt eksklusivt at bestille digitale kopier fra Det Kgl. Biblioteks service for centraladministrationen (SCA). Uden en arbejdspladslicens gælder traditionel levering af papirkopier med post og kurer.
SCA servicerer statslige institutioner, når der skal researches til ministersvar eller kommenteres på lovforslag. En arbejdspladslicens giver eksklusiv adgang til at bestille digitale kopier af faglitteratur såsom fx opslagsværker, artikler og lovforarbejder, som lander direkte i indbakken. Læs mere om servicen her

I betaler for medarbejderne én gang årligt

Arbejdspladslicensen er en løsning til statslige instanser såsom ministerier, ministeriets departementer, styrelser og udvalg, men også virksomheder som hører under staten på anden vis.

Prisen for en ARBEJDSPLADSLICENS beregnes ud fra antallet af medarbejdere og betales én gang årligt.
Prisen er 39,71 kr. pr. kontormedarbejder (2024-pris).

 

Pengene for aftalerne sender vi tilbage til de organisationer, der står bag alle de forfattere, journalister, udgivere, og illustratorer, der skaber tekster og noder i Danmark. Læs mere her

 

Der er kun få begrænsninger
En ARBEJDSPLADSLICENS giver brede muligheder for kopiering af tekstmateriale. Men det eneste, som I skal være opmærksomme på, er nogle enkelte retningslinjer og rammer for brugen af andres materiale.

De vigtigste begrænsninger er:

  • I må kopiere 20 %, dog max. 20 sider, fra originalmaterialet.
  • For et tidsskrift beregnes 20%, dog max 20 sider ud fra årgangens samlede sideantal.
  • Aviser, ugeaviser og disses netaviser er undtaget al digital kopiering, men må stadig printes og fotokopieres.
  • Materialet må ikke anvendes på hjemmesider eller i markedsføringsøjemed – det kræver en særskilt aftale med de relevante rettighedshavere.
  • Arbejdspladslicensen dækker kun kopiering i Danmark.

Download en guide til kopiering her

 

Vær opmærksom på

Nogle værker må ikke kopieres, selvom du har en arbejdspladslicens. Rettighedshaverne har nemlig mulighed for at nedlægge forbud mod kopiering af deres værker til erhvervsmæssig sammenhæng.

Der pt. ingen, der har nedlagt forbud.

 

Spørgsmål?

Hvis I har nogle spørgsmål, er I velkomne til at kontakte aftalekonsulent Hanne Glud Konradsen.

Hanne Glud Konradsen

Aftalekonsulent / Tlf. 35 44 14 82