Menu

Vidste du:

Copydan Tekst & Node er en non-profit virksomhed

"Det siges, at penge ikke lugter, men kopipenge gør nu altså. De lugter godt! De lugter af, at nogen læser, tolker og arbejder med det, vi skriver."

- Kim Fupz Aakeson

Rettighedshavere

Copydan Tekst & Node er en forvaltningsorganisation på tekst- og nodeområdet, som arbejder for autorer og udgivere. Der er en stor chance for, at vi gennem vores kopiaftaler repræsenterer dig og dine værker og dermed varetager dine rettigheder.

Vi sørger for, at du får betaling, når dine værker kopieres

Du har som rettighedshaver ret til vederlag, når dit materiale kopieres på uddannelsesinstitutioner eller i virksomheder – det sørger Copydan Tekst & Node for. Alene i 2018 fordelte vi mere end 330 mio. kr. til ca. 75.000 danske og udenlandske forfattere, journalister, komponister, illustratorer, udgivere og andre rettighedshavere.

Skriver du lærebøger til indskolingen, digte, romaner og noveller til gymnasiet eller forskningsartikler til universitetets specialestuderende?
Skriver du artikler, kronikker eller indlæg i aviser og tidsskrifter?
Blogger du, eller skriver du tekster til f.eks. hjemmesider og digitale læremidler?
Komponerer du musik eller skriver sangtekster?
Tegner, fotograferer eller illustrerer du på anden vis til tekst- og nodematerialer?
Udgiver du tekst- og nodematerialer, både digitalt og på tryk?

Kan du svare ja til et eller flere af ovenstående spørgsmål, eller har du skrevet, bidraget til eller udgivet andre typer af tekst- og nodematerialer, så kan du være en af de rettighedshavere, som får gavn af Copydan Tekst & Nodes kopiaftaler.

 

Yderligere information

Læs mere om, hvordan vi arbejder for rettighedshaverne i menuen til venstre.

Ved spørgsmål kontakt os på tlf. 35 44 14 93 / tekstognode@copydan.dk.