24. Maj 2024 ·

Generalforsamling 2024

I går blev årets generalforsamling afholdt i Copydan Tekst & Node. Her blev bl.a. årsrapporten for 2023 godkendt, og på det efterfølgende bestyrelsesmøde blev Cliff Hansen, direktør i Lindhardt og Ringhof Uddannelse og repræsentant for Danske Forlag, valgt ind som ny forperson for bestyrelsen.

Årets generalforsamling i Copydan Tekst & Node løb af stablen i går, og her blev både årsrapporten og gennemsigtighedsrapporten for 2023 godkendt. Andre vigtige punkter på dagsordenen var bl.a. godkendelse af bestyrelsens indstilling til anvendelse af ufordelbare midler og ændring af Tekst & Nodes vedtægter og fordelingspolitik.

Se godkendt årsrapport her

 

På det efterfølgende bestyrelsesmøde blev ny forperson, næstforperson og bestyrelsen konstitueret.

Cliff Hansen, direktør i Lindhardt og Ringhof Uddannelse og repræsentant for Danske Forlag, blev valgt ind som ny forperson, mens Morten Rosenmeier, formand for UBVA og repræsentant for Akademikerne blev valgt ind som ny næstforperson – begge for en to-årig periode.

Den samlede bestyrelse udgøres af repræsentanter fra vores 14 medlemsorganisationer og består af:

 

AUTORER OG UDØVERE

  • Akademikerne (UBVA):  Morten Rosenmeier (Næstforperson)
  • Autor: Andreas Hemmeth
  • Danske Dramatikere: Christina Bergholdt Knudsen
  • Dansk forfatterforening: Morten Visby
  • Dansk Journalistforbund, Christian Dølpher
  • Dansk Komponistforening: Toke Brorson Odin
  • Danske Populær Autorer: Tobias S. Stenkjær
  • Danske Skønlitterære Forfattere: Claus Ankersen
  • VISDA: Lars Lindskov

FORLAG OG UDGIVERE

  • Brancheforeningen for undervisningsmidler: Thomas B. Wilckens
  • Danske Forlag: Cliff Hansen, (Forperson)
  • Danske Medier: Stig Ørskov
  • Foreningen Universitetsforlagene i Danmark: Martin Lindø Westergaard
  • Musikforlæggerne i Danmark: Søren Bechmann

Bestyrelsen samles fire gange om året samt i diverse udvalg for at sikre rettighedshavernes samlede interesser på tværs af emner som ophavsret, AI, kopiaftaler, EU-lovgivning, forvaltningspraksis, fordelingspolitikker mv.