Vores kunder

 

VI TILBYDER KOPIAFTALER TIL UNDERVISNINGSINSTITUTIONER SAMT OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER

Copydan Tekst & Nodes kopiaftaler giver mulighed for lovligt at kopiere og anvende uddrag fra alverdens udgivne tekst- og nodematerialer. Både trykt materiale og digitalt materiale.

Når man kopierer andres værker, så kræver det tilladelse og betaling.
Alternativet til en aftale med os er, at man selv skal bede hver enkelt rettighedshaver om tilladelse samt betale dem for brugen, når en tekst skal kopieres.

Vores kunder er uddannelsesinstitutioner samt private og offentlige virksomheder.
Det er kommuner, regioner, statslige institutioner, skoler, uddannelser, biblioteker og forskellige typer af virksomheder, der har behov for kopiering i deres arbejde.

Hvorfor indgå en kopiaftale? 

Kopiering er brug af materiale i andre eksemplarer end det originale. Det er f.eks. fotokopiering, skanning og print. Men det er også at downloade og copy-paste, ligesom det er brug af materiale i præsentationer m.m.

Scenarierne er mange. Og det er de rettigheder, man skal indhente, også.
Derfor anbefaler vi en kopiaftale med os. Så er både tilladelse og betaling altid på plads.

Som forvaltningsorganisation sender vi det, som betales for kopiaftalerne, videre til dem, der har udarbejdet det kopierede materiale. Sammen sikrer vi midler til ny produktion af viden og tekster.

Hvad indeholder en kopiaftale?

Med vores aftaler kan man fotokopiere, printe, skanne, copy-paste, downloade og gemme samt dele uddrag af ophavsretligt beskyttet tekstmateriale med elever, kollegaer og samarbejdspartnere.

Derudover kan man med vores aftale kopiere billeder, som optræder i forbindelse med tekst. Dette tilbyder vi i samarbejde med Copydan Billeder.

Aftalernes specifikke indhold og rammerne for kopieringen varierer alt efter kundetype. Det samme gør priserne.

Yderligere information

Læs mere om aftaler og priser til vores forskellige kundegrupper i menuen øverst til venstre, eller kontakt os for at få en aftale på tlf. 35 44 14 94 / tekstognode@copydan.dk.