Menu

Eksamensopgaver, aviser og engangsmateriale

Eksamensopgaver

Du må gerne kopiere eksamensopgaver – både analogt og digitalt. Det gælder også dem, der er tilgængeliggjort på Undervisningsministeriets materialeplatform, Prøvebanken.

Aviser, ugeaviser og disses netaviser

I må gerne kopiere aviser – både analogt og digitalt. Tidligere har skolens kopieringsaftale kun dækket fotokopiering og udprint af aviser, men fra juni 2022 kan lærere og elever kopiere avisartikler både på print og online. Man skal dog altid først respektere de aftaler, der indgås direkte med avisudgiverne eller med andre tjenester, der giver adgang til aviser.

Læs nyhed her om digitalkopiering af aviser.

 

Engangsmaterialer må ikke kopieres

Hæfter og ark, hvor eleverne selv skal udfylde blanke felter, må ikke kopieres – medmindre der står på materialet eller den hjemmeside, det er hentet fra, at de gerne må kopieres.