Menu

Sådan kopierer du

Få et overblik over, hvilke muligheder og begrænsninger vores aftale for frie fagskoler indeholder her på siden og download informationsmateriale nedenfor.

Hovedreglerne for vores aftale

Fra et tekst- eller nodemateriale må du kopiere 20 % max. 20 sider pr. elev pr. halvår.

  • Eksempel : Er det samlede materiale, du kopierer fra, på under 100 sider, gælder 20 %-reglen – fordi 20 % af f.eks. 50 sider = 10 sider.
  • Eksempel : Er det samlede materiale på mere end 100 sider, gælder max. 20-siders-reglen, fordi 20 % af 100 sider = 20 sider, der er det højeste antal sider, du må kopiere.

Du må dog altid kopiere op til 4 sider uanset materialets samlede længde.

  • Eksempel : Hvis du vil kopiere fra et hæfte på 6 sider, må du gerne kopiere 4 sider, selvom det overskrider 20 % af det samlede sidetal.

Siderne, der kopieres, er pr. elev pr. halvår pr. materiale.
Det betyder, at den samme elev kun må få adgang til 20 % max. 20 sider af f.eks. en bog inden for samme halvår.

 

Materialer og medier du må kopiere fra

Alle typer af tekst- og nodeudgivelser, både danske og udenlandske udgivelser og både digitale og trykte medier, som f.eks.:

  • Bøger
  • Tegneserier
  • Tidsskrifter
  • E-bøger
  • Digitale læremidler
  • Internettet
  • Blogs
  • Digtsamlinger
  • Sang- og nodehæfter
  • Aviser (må kun fotokopieres og printes)
    …og meget mere.

 

Hvem er dækket af aftalen?

Alle ansatte på skolen er dækket af aftalen med Copydan Tekst & Node. De kan derfor kopiere til undervisningsbrug i henhold til de regler, der er beskrevet her.

Elever, der kopierer i forbindelse med undervisningen (til deling eller til brug i en opgave), er også dækket af kopieringsaftalen og skal følge de samme regler for kopiering, som gælder for skolens ansatte.

Skolen har ansvaret for, at både ansatte og elever overholder rammerne for kopiering.

 

Plakater til download

Plakaterne med aftalens muligheder kan downloades til brug for dig og dine kollegaer.