Til kamp for en mangfoldig medievirkelighed

”Arbejdet er komplekst, men opgaven klar og vigtig, og med opbakning fra så mange danske udgivere vil vi lykkes.”

Ordene er Karen Røndes. De blev udtalt i 2021, i forbindelse med at hun blev udpeget til at sidde spidsen for den dengang nyoprettede forvaltningsorganisation Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation (DPCMO), der har til opdrag kollektivt at forhandle aftaler på plads med globale techselskaber som Google, Meta og Microsoft om betaling for selskabernes brug af danske mediers indhold.

I dag er det to år siden, at organisationen for første gang havde mandat til at sætte sig ved forhandlingsbordet. Der er landet både aftaler og gjort dyrebare erfaringer. Senest da kulturminister Jacob Engel-Schmidt gav historisk grønt lys til at indsætte en forligsmand mellem danske medier og Meta, moderselskabet bag Facebook.

Datoen for mæglingen er nært forestående, da vi ringer Karen Rønde op for at stille hende en række spørgsmål om hendes arbejde i DPCMO, og betydningen af at en samlet presse har dannet fællesfront mod de globale techgiganter.

Hvad er det for et behov DPCMO er opstået af?

Starter vi lidt historisk, så adresserede EU i 2015 det problem, at de store onlinedelingstjenester (ejet af Microsoft, Facebook, Google m.fl. red.) udfordrede de traditionelle nyhedsmediers forretningsmodel ved at lave forretning ved brug af mediernes indhold. Derfor gav man i 2019 udgiverne en ny ret i direktivet (DSM-artikel 15 og 17 red.), hvor det helt tydeligt fremgår, at man skal have en licensaftale, når man benytter sig af uddrag af presseproduktioner, og at onlinedelingstjenesterne har et ansvar, når deres brugere uploader og deler beskyttet materiale. Disse to bestemmelser er fundamentet for vores arbejde i DPCMO.   

“I Danmark og Norden har vi en stærk tradition for at varetage kollektivets interesser i forbindelse med aftalelicenser. Det er en konstruktion, der sikrer legitimitet.”

I er den første kollektive forvaltningsorganisation i Europa baseret på den nye udgiverret. Hvad er styrken i den konstruktion?

I Danmark og Norden har vi en stærk tradition for at varetage kollektivets interesser i forbindelse med aftalelicenser. Det er en konstruktion, der sikrer legitimitet. Ser man ud over Europa generelt, så har techvirksomhederne i stor stil formået at splitte udgivermarkedet ved at indgå bilaterale aftaler med nogle af de største medier. Derfor indså vi hurtigt fra dansk side, at vi var nødt til at stå sammen og have en dialog og et samarbejde udgiverne imellem. Samtidig var vi bevidste om, at hvis vi overhovedet skulle gøre os forhåbninger om, at tech ville lytte til et lille land som Danmark, var det en forudsætning med sammenhold.

I har eksisteret i lidt over to år. Hvordan er det gået med arbejdet indtil nu?

Overordnet kan man inddele techvirksomhederne i tre typer: search, sociale medier og nyhedsapps. Hvis vi tager search først, så er vi faktisk kommet et godt stykke vej. Vi har indgået midlertidige aftaler med Google og Microsoft og med flere af de mindre søgemaskiner fx Yahoo. Men der udestår en kæmpestor opgave, for nu skal vi til at forhandle om permanente aftaler, hvor vi bliver enige om en reel værdi af udgivernes indhold. Ser vi på nyhedsappsene har vi landet en aftale med nyhedsappen Upday, der er stor uden for Danmark. Den aftale kan forhåbentlig betyde, at vi før eller siden får Apple til at anerkende, at de også skal have en licens til Apple News. Sidst så har vi de sociale medier – og her må jeg bare sige, at arbejdet er rigtig, rigtig svært. Indtil videre har jeg måtte sande, at Meta til eksempel ikke er blevet overbevist af mine argumenter.

Hvad gør du, når du ikke kan få selskaberne til forhandlingsbordet?

Vi har flere instrumenter. Fx står det beskrevet i ophavsretsloven, at kulturministeren kan udpege en mægler, hvilket kulturministeren (Jacob Engell-Schmidt red.) har gjort. Så nu venter vi på at få det første møde med Meta, hvor vi med en uafhængig mægler forhåbentlig kan få større forståelse for hinandens synspunkter og i sidste ende finde en løsning. Jeg kan naturligvis tvivle på, om det virker, men nu tester vi det af. I allersidste instans er der domstolene, men det er både tidskrævende og dyrt, og faktum er, at jeg hverken har tid eller penge. Techselskaberne har omvendt masser af penge og masser af tid. Derfor tror jeg oprigtigt på, at vi skal gå til opgaven med en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang.

Hvad gør I for at få maksimal indflydelse?

Vi arbejder i flere spor. Ind imod tech handler det naturligvis om at lande fornuftige aftalelicenser. Men vi arbejder også ind imod politikerne og myndigheder. For eksempel har vi kunne konstatere, at de eksisterende håndhævelsesværktøjer ikke er tidssvarende og effektive, og at enhver uklarhed udnyttes af dem, der ikke ønsker at efterleve ånden i lovgivningen. Dernæst er der hele tekst-, datamining- og AI-feltet, hvor vi blandt andet arbejder på en aftalelicensbestemmelse og større transparens. Det er særligt relevant i forhold til alle de aktører, som har høstet data og trænet deres chatbots på dansk indhold frem til 2021. Det sidste spor handler om os selv; den frie presses rolle i et samfundsperspektiv. Her har vi fx holdt en konference i samarbejde med foreningen Norden om krydsfeltet mellem tech, medier og demokrati. Det samme gjorde vi i Bruxelles, hvor vi sammen med bl.a. den europæiske udgiverorganisation (EPC red.) og Danske Medier fik både de europæiske udgivere og autorers perspektiv samt indblik i techselskaberne, politikere og forskeres viden og positioner. Det var enormt virkningsfuldt. Det betyder noget for de amerikanske koncerner, at vi bliver synlige på den europæiske scene og ikke isolerer vores problematikker til en ren dansk kontekst.

“Det her handler ikke kun om økonomi, det handler om demokrati og sammenhængskraft. “

Du taler om pressens rolle i et samfundsperspektiv, hvorfor?

Det her handler ikke kun om økonomi, det handler om demokrati og sammenhængskraft. Hvad betyder dine og mine data? Hvad betyder den kommercielle udnyttelse af disse data? Og hvad betyder troværdig information til borgerne for et samfund, hvor flere og flere konsumerer deres nyheder via sociale medier? Techselskaberne er uden tvivl inde og rode ved noget helt fundamentalt i vores demokratier, når de har magten til at styre, hvad vi præsenteres for og lukke ned for nyhedsstrømmen, som det passer dem.  

Du sidder ene kvinde på posten, hvad får dig til at kæmpe den her kamp?

Vi er en lille organisation, og vores mandat er snævert. Men det er første gang, at den samlede danske mediebranche er samlet i en og samme forening. Derfor oplever jeg også en kæmpe opbakning fra formandskab, bestyrelse og medlemmer. Det forpligter og betyder meget, når jeg står op morgenen og endnu en gang skal diskutere med fx TikTok eller Apple, der synes helt ligeglade med de danske rettighedshavere.

Hvad tænker du om fremtiden for rettighedshavere?

Jeg tænker, at vi har en chance, hvis vi formår at stå sammen – alle sammen. Intet er sort eller hvidt. Vi er nødt til at se verden i farver, og tech er kommet for at blive. På den positive side så er verden nok ikke så teknologifascineret, som den har været tidligere. Måske kan man tale om, at vi er blevet mere teknologirealistiske. Derfor tror jeg også, at vi som rettighedshavere har et vindue, som vi bliver nødt til at forvalte klogt nu. Det betyder, at vi skal være omstillingsparate, kreative og ikke sidde benhårdt på gamle positioner, som afspejler en verden af i går. Lykkes vi med det, så er jeg ikke i tvivl om, at vi kan skabe værdi.