Menu

Vidste du:

Vi repræsenterer autorer og udgivere inden for tekster og noder

"Det siges, at penge ikke lugter, men kopipenge gør nu altså. De lugter godt! De lugter af, at nogen læser, tolker og arbejder med det, vi skriver."

- Kim Fupz Aakeson

Selvbetjening – C-selv

C-Selv er Copydan Tekst & Nodes online selvbetjening

Her kan du se og ændre dine oplysninger, og få overblik over dine værker og udbetalinger. Læs mere om funktionerne i C-Selv nedenfor.

Log ind her

 

Kontaktoplysninger

Se og ret din adresse under ”Min profil”. Samme sted kan du også ændre dit brugernavn og din adgangskode.


Udbetalingsoplysninger

Se og ret, hvilken konto vi udbetaler til. Du kan vælge at få udbetalt til NemKonto via enten dit CPR- eller CVR-nummer.

Benytter du en udenlandsk bank, kan du ændre kontonummeret samme sted.

Læs mere her


Specifikationer

Se og udskriv alle dine tidligere specifikationer.

Din udbetalingsspecifikation indeholder en masse nyttige informationer om de værker, der har udløst vederlag.

Læs mere her


Litteratur- og værksliste

Se, hvilke værker vi har registreret, og indtast din egen litteraturliste.

Værkslisten er en oversigt over de værker, der har udløst vederlag – altså de værker, der er indberettet til Copydan Tekst & Node og registreret af os.

Litteraturlisten er din egen, og her kan du selv indtaste dine værker. Hvorvidt, dine tekster er opført på din litteraturliste, er ikke afgørende for, om du får tildelt vederlag for dem. Registreringen af værker sker i takt med, at vi får indberettet kopierne. Men har du et almindeligt navn, kan litteraturlisten hjælpe os med at identificere dig, så navnesammenfald undgås.


Adgang til flere konti med samme CVR-nummer

Det er muligt at få adgang til flere forskellige rettighedshaveres C-Selv, så længe de alle får udbetalt vederlag til det samme CVR-nummer. Det kan særligt være en hjælp på institutioner, der har en central administration, der varetager indbetalinger for flere institutter eller afdelinger, fx på universiteter, i kommuner, regioner og lignende. Kontakt os for at høre nærmere.

 

Yderligere information

Ved spørgsmål kontakt os på tlf. 35 44 14 93 / tekstognode@copydan.dk.