I 2019 fordeler vi 328,8 mio. kr. til rettighedshavere. Vi fordeler dem individuelt og når i 2019 op på at fordele vederlag til mere end 75.000 individuelle rettighedshavere.
Første udbetalingsrunde sker onsdag d. 20. februar, og vederlaget er for kopiering på uddannelsesområdet og sogneområdet.
Udbetalingen sker altså med indtægter fra netop hele uddannelsesområdet samt sogneområdet, og de enkelte vederlag afspejler den aktuelle kopiering hos kunderne i det forrige skoleår.
Det vil sige, at udbetalingen dækker kopiering foretaget i skoleåret 2017/2018.
De 328,8 mio. kr. fordeler sig således:
Grunduddannelser: 162 mio. kr.
Forberedende, erhvervs- og ungdomsuddannelser: 72 mio. kr.
Korte og mellemlange videregående uddannelser: 40,1 mio. kr.
Lange videregående uddannelser: 46,5 mio. kr.
Øvrig undervisning: 4,2 mio. kr.
Sogne: 4 mio. kr.