Aftale om ’levende’ aviser i ny fase

Vi har i 2017 indgået en rammeaftale med Danske Medier om digitalisering af bagkataloger. Vi er nu i næste fase af aftaleforløbet og har sendt individuelle tilslutningsaftaler ud.

Rammeaftalen blev godkendt af Kulturministeriet i foråret 2017 og er forhandlet med Danske Medier og Dansk Journalistforbund. Den giver danske bladhuse og udgivere mulighed for at digitalisere og tilgængeliggøre artikler fra deres bagkatalog på egne digitale platforme – f.eks. hjemmesider og apps. Vi er nu i næste fase af aftaleforløbet, hvor der er sendt individuelle tilslutningsaftaler rundt til alle de danske dagblade. Tilslutning til aftalen betyder, at man som abonnent på pågældende dagblad kan forvente at få digital adgang til også ældre avismateriale og artikler. Vi glæder os til at læse med i bagkatalogerne.

Læs mere om digitaliseringsaftalen her