Uddannelser i Grønland

Som lærer eller underviser i Grønland er du dækket ind, når du kopierer, printer, copy-paster eller downloader. Bliv klogere på aftalens rammer og muligheder her.

Du må kopiere på alle måder fra alle materialer – både bøger, noder, sangtekster, tidsskrifter, hjemmesider og aviser

Aftalen dækker:

  1. fotokopiering fra bøger, digtsamlinger, tidsskrifter, aviser, noder, sangtekster mv.
  2. print af indhold fra internettet – hjemmesider er også beskyttet af ophavsret, ligesom bøger og aviser.
  3. Brug af tekstindhold på digitale præsentationsværktøjer, i PowerPoints og på interaktive tavler og projektorer.
  4. lagring og upload af materiale, som du har downloadet, copy-pastet og skannet internt på uddannelsesinstitutionens drev eller intranet beskyttet af password.

Du kan kopiere uddrag fra alverdens tekster og noder. Bare husk begrænsningsreglerne.

Der er kun få begrænsninger

Aftalen giver meget brede muligheder for kopiering af tekster og noder. Det eneste, du skal være opmærksom på, er nogle enkelte retningslinjer og rammer for brugen af andres materiale.

  • Der er begrænsning på, hvor meget du må kopiere fra et materiale. Find din uddannelsesinstitution herunder, og se, hvor meget du må kopiere.
  • Engangsmateriale med blanke felter til udfyldning er ikke en del af vores aftale og må derfor ikke kopieres.
  • Materialet må ikke anvendes på hjemmesider eller i markedsføringsøjemed – det kræver en særskilt aftale med de relevante rettighedshavere.

Vær opmærksom på, at eksamensopgaver (fra fx Prøvebanken) er undtaget begrænsningsreglerne og derfor altid må kopieres i deres helhed.

Så meget må du kopiere

Vores aftale giver mulighed for at kopiere uddrag – ikke hele værker. Derfor indeholder aftalen nogle begrænsningsregler målt i antal sider og procenter, som du skal holde dig indenfor. Se, hvad der gælder for din uddannelsesinstitution her:

UddannelsePr. elev pr. undervisningssår
Folkeskoler/grundskoler
Efterskoler
Friskoler
Højskoler
Sprogskoler
m.fl.
Max. 20 % af værket.
Dog højst 20 sider
af samme materiale.
Gymnasier
Ungdomsuddannelser
Erhvervsuddannelser
Max. 20 % af værket.
Dog højst 20 sider
af samme materiale.



Gælder også for
halvårlige og kortere fag.

Universitet
Akademiske uddannelser
Professionsrettede uddannelser


Max. 20 % af værket.
Dog højst 30 sider
af samme materiale.

Sådan må du dele dine kopier

Du kan dele kopierne med dine elever/studerende på flere måder:

  • som handouts i klassen
  • digitalt på iPads, Smartboards, Teams, Zoom og lign.
  • digitalt på skolens passwordbeskyttede platforme som AULA, intranet, OneNote, Dropbox og lign.
  • digitalt på læringsplatforme som MinUddannelse, Meebook, itslearning, Fronter, Canvas, Lectio, Moodle og lign.

Det er ikke muligt at dele kopierne:

  • med andre end din egen undervisningsinstitutions lærere, undervisere og elever/studerende.
  • på e-mail, hjemmesider og sociale medier. Heller ikke i lukkede grupper og faggrupper.

Hvad så med licensaftaler og abonnementer?

Vi får ofte spørgsmålet: Må jeg kopiere fra et materiale, som jeg har fået adgang til via skolens abonnement til en læringsplatform, et bibliotek eller et digitalt forlag?

Og svaret er: Det kommer helt an på, hvad der står i materialets licensbetingelser.

Det er nemlig udgiverne og udbyderne bag et materiale, som selv fastsætter vilkårene for kopiering. Så har du brug for at kopiere fra fx netaviser, i-bøger, digitale læremidler og læringsportaler, så skal du tjekke deres licensbetingelser først.

Er der ikke taget stilling til kopiering i betingelserne, så kan du altid kopiere efter vores aftale.

Send dine kopier ind via vores ‘CopyCloud’

Når du kopierer materiale til din undervisning, skal du sende det ind til os med angivelse af kilde og antal elever eller studerende, der har modtaget/set kopien.

Vi bruger dine kopier til at udbetale vederlag for kopiering til de rettighedshavere, som du har anvendt i din undervisning.

Sådan gør du
Upload dine kopier til vores CopyCloud.
Besøg tekstognode.dk/copycloud, og følg anvisningerne. Det bliver ikke nemmere.

Din ekstra kopi gør hele forskellen
Din indberetning har stor betydning for alle de forfattere, musikere, illustratorer, udgivere mv., hvis værker du kopierer. Det er nemlig takket være din og andre læreres indberetning af kopier, at vi kan udbetale vederlag til rettighedshaverne.

Det spørger andre om…

Brug for hjælp?

Kontakt aftalekonsulent Hanne Glud Konradsen

Ring: 3544 1494 – Hverdage 9.00-15.00
Skriv: hgk@tekstognode.dk