Få en arbejdspladslicens

Bliv compliant, og lovliggør medarbejdernes brug af ophavsretligt beskyttet materiale. Få en aftale, og tag aktivt stilling til ophavsret på arbejdspladsen.

Arbejder dine medarbejdere med at researche, indsamle og formidle viden? Så bruger de højst sandsynligt også tekster, som er skabt af andre. Det kan være rapporter, artikler, markedsundersøgelser, uddrag fra bøger eller indhold fra internettet.

Udgivne tekster er beskyttet af ophavsretsloven. Det gælder også dem, som findes frit på internettet. Materialet må kun bruges, hvis I har en tilladelse fra dem, der har skabt materialet. Det kan vi hjælpe jer med.

Vi tilbyder én samlet licens, som gør det muligt for medarbejderne lovligt at bruge og dele inspiration og viden på arbejdspladsen.

Med en arbejdspladslicens sikrer I, at:

  1. I får let adgang til lovlig brug af alverdens tekster og faglitteratur. I kan kopiere, downloade, gemme og dele tekstindhold i jeres præsentationer, e-mails og øvrige administration.
  2. I tilpasser jer en digital verden, hvor meget viden og inspiration findes og kopieres fra internettet. Med vores licens må I bruge hele rapporter, vejledninger, pjecer mv., som I finder på internettet.
  3. I sparer tid og ressourcer med én samlet aftale om arbejdspladslicens. Alternativet er at bede hver enkelt forfatter og udgiver om lov til at anvende deres materiale.
  4. I er compliant og sikrer medarbejderne mod uvidende at krænke ophavsretten.

“Med en arbejdspladslicens tager I aktivt ansvar for krænkelse af ophavsretten på arbejdspladsen.”

Derfor er ophavsret relevant for jer

Som virksomhed skal I aktivt forholde jer til ophavsret. Helt ligesom I gør med GDPR, cookies og persondatapolitik.

Ophavsretsloven er den lov, der beskytter alle udgivne værker. Også dem, som findes på internettet.

Beskyttelsen betyder, at man ikke må kopiere, downloade, gemme eller sende uddrag af indholdet. Heller ikke i arbejdssammenhæng.

Gør medarbejderne det – uden en tilladelse – krænker de ophavsretten. Krænkelse af ophavsretten kan føre til både sagsanlæg og bødestraffe.

Læs mere om ophavsretsloven her

Vigtigt at sikre lovlig brug
Hvis I som virksomhed gerne vil bruge andres udgivne værker, så skal I sikre jer en tilladelse først. Det kan I gøre på to måder:

  1. Indgå en arbejdspladslicens med os, som giver alle medarbejderne lovlig adgang til alverdens indhold.
  2. Kontakt rettighedshaverne bag hver enkelt tekst, som I bruger. Det vil sige hver enkelt forfatter, oversætter, illustrator, komponist og udgiver. I skal spørge, hver gang I har brug for en ny tekst.

Det kan I med en arbejdspladslicens

Tekst & Node er ejet af alle dem, der skriver og producerer tekster og noder. Derfor kan vi samlet give jer adgang til at bruge ophavsretligt beskyttet materiale på jeres arbejdsplads.

Vores arbejdspladslicens giver jer mulighed for at:

  1. copy-paste tekstindhold til PowerPoints, digitale præsentationsværktøjer og interaktive tavler.
  2. downloade og printe rapporter, artikler og andet tekstindhold fra internettet. Vores aftale giver mulighed for at bruge hele rapporter, vejledninger, pjecer, flyers mv. Uanset hvor mange sider det drejer sig om.
  3. fotokopiere eksempelvis uddrag fra aviser, bøger, artikler og noder.
  4. gemme kopieret og downloadet materiale internt på virksomhedens drev eller intranet beskyttet af password.
  5. sende e-mails med downloadet, copy-pastet og skannet materiale.*

*Kun deling internt i virksomheden samt til enkelte relevante samarbejdspartnere. Gælder ikke aviser.

Statslig institution? Ekstra muligheder hos SCA

Alle statslige institutioner med en arbejdspladslicens har mulighed for at få tilsendt digitale kopier fra Det Kgl. Biblioteks service for centraladministrationen (SCA). Licensen gør det muligt at sende kopier af faglitteratur, fx opslagsværker, artikler og lovforarbejder, direkte til medarbejdernes indbakke. Alternativet er at få papirkopier leveret med post og kurér.

Læs mere om servicen på SCA’s website her.

Vigtige undtagelser

En arbejdspladslicens giver brede muligheder for kopiering af tekstmateriale. Det eneste, som I skal være opmærksomme på, er nogle enkelte retningslinjer og rammer for brugen af andres materiale.

De vigtigste begrænsninger er:

  • I må kopiere 20 %, dog højst 20 sider fra originalmaterialet. For et tidsskrift beregnes 20 %, dog højst 20 sider ud fra årgangens samlede sideantal.
  • I må ikke digitalkopiere aviser, ugeaviser og disses netaviser  – men I må gerne printe eller fotokopiere dem.
  • Vores aftale dækker ikke brug af kopieret materiale til markedsføring og hjemmesider – det kræver en særskilt aftale med de relevante rettighedshavere.
  • Arbejdspladslicensen dækker kun kopiering i Danmark.

Pris: Vi afregner pr. medarbejder

Prisen for en arbejdspladslicens beregnes ud fra antallet af medarbejdere og betales én gang årligt.

Se priser her

Pengene for arbejdspladslicensen sender vi videre til de organisationer, der står bag alle de forfattere, journalister, udgivere og illustratorer, der skaber tekster og noder i Danmark. Læs mere her.


Brug for hjælp?

Kontakt aftalekonsulent Hanne Glud Konradsen

Ring: 3544 1494 – Hverdage 9.00-15.00
Skriv: hgk@tekstognode.dk