Aftenskoler

 

Vores aftaler dækker aftenskoler – både dem i forbund og de øvrige

Der kopieres ofte tekster, noder og billeder i forbindelse med undervisning. Derfor har størstedelen af landets uddannelsesinstitutioner en aftale med Copydan Tekst & Node. Også aftenskoler.

En kopiaftale giver adgang til at kopiere fra alverdens udgivne tekstmaterialer. Det giver fleksibilitet, når undervisningen skal planlægges.

Med vores aftale slipper undervisningssteder som f.eks. aftenskoler for at indhente tilladelse fra forfattere og udgivere, hver gang de kopierer. Der kan bl.a. kopieres fra bøger, tidsskrifter, aviser, tegneserier, noder, sange, faglitteratur, brochurer, hjemmesider, blogs og andre digitale medier.

 

Besøg vores hjemmeside om kopiering til undervisning

På kopitilundervisning.dk kan man læse alt om vores aftaler til aftenskoler.

Her finder man et aftaleeksempel, en guide til hvad man må kopiere med aftalen samt information om den indberetning af kopiforbrug, som ligger til grund for fordeling af vederlag til rettighedshaverne.

Hjemmesiden kan både bruges af de aftenskoler, som har indgået individuelle aftaler med os, samt de aftenskoler, der har indgået aftaler via landsforbundet.

 

Private kursusudbydere

Private virksomheder, der tilbyder undervisning eller kurser til eksterne kursister, kan også få en aftale hos os. På vores hjemmeside for offentlige og private virksomheder, brugafmateriale.dk, kan man læse mere om vores aftaler til private kursusudbydere.

 

Få en aftale, der dækker undervisning

Kontakt vores aftalekonsulent Hanne Glud Konradsen på tlf. 35 44 14 94 / hgk@copydan.dk, og hør mere om, hvad vi tilbyder.