Tekst & Node fordeler vederlag for UBVA

Vederlaget udbetales fra medio november og gives for optræden som akademisk ekspert på TV.

På vegne af UBVA - Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde – udbetaler Copydan Tekst & Node for anden gang vederlag. Det drejer sig om vederlag, som UBVA har modtaget fra Copydans AV-foreninger i forbindelse med optræden på TV.

Udbetalingen sker fra onsdag d. 14. november og løbende derefter og er til akademiske eksperter, der har leveret ophavsretligt beskyttede bidrag til udsendelser i TV.

UBVA er medstifter af Forfatternes Forvaltningsselskab (www.forfatterselskabet.dk), som vi samarbejder med om udbetalingen.

Hvis man har spørgsmål til ovenstående, kan man kontakte Stig Oluf von Hielmcrone hos Forfatternes Forvaltningsselskab på svh@forfatterselskabet.dk eller tlf. 26 25 88 52.